20092017002011

Om Mission Kold Krig

Mission Kold Krig er et rollespil, hvor eleverne oplever ideologier, magtbalancer og politiske beslutninger på egen krop. Kan de stole på fjenden? Tør de nedruste? Er der spioner iblandt dem? Eleverne spiller i originale dragter, og agerer i forløbet som politikere, militær og befolkning.

Mission Kold Krig spilles i det originale koldkrigsunivers - den hemmelige bunker i Ejby, der i efteråret 2012 åbnede for offentligheden som stort oplevelsescenter.

Målgruppe: 7.-10. klasse



Fag: Historie og samfundsfag



Varighed: Ca. 2 timer



Max. antal elever: 28



Pris: 850 kr. som dækker entré til bunkeren (250 kr.) og undervisningen (600 kr.)

OBS! Undervisning og entré er gratis for skoleklasser fra Frederiksberg, København og Rødovre Kommune. 

Periode: Forløbet udbydes hele året.



Sted: Oplevelsescenteret Vestvolden, Ejbybunkeren, Jyllingevej 303, 2610 Rødovre. Indgang fra Jyllingevej eller via Ejbyvej.

Mødested: Foran bunkeren.

Den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse af læringsspillet er foretaget af Skoletjenesten Københavns Befæstning. Spillets gameplaystruktur er udviklet i samarbejde med Odysse A/S.

540x305_leg168.jpg
540x305_leg147.jpg
540x305_leg0129.jpg
  •  

Materialer

Den Kolde Krig betegner tidsperioden fra 1946 til 1991, dvs. fra Anden Verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens sammenbrud. Nogle mener, at murens fald i 1989 markerer afslutningen.

Den Kolde Krig handlede om ideologi og magt. Verdens lande var delt to ideologier: Sovjetunionen, Kina, Østtyskland og Cuba var inspireret af kommunisme eller socialisme, mens USA og Vesteuropa troede på liberalisme.

Winston Churchill er citeret for at kalde den fysiske deling af Europa for Jerntæppet - en grænse, der for mange var umulig at forcere.

For at eleverne skal få et udbytte af rollespillet er det nødvendigt, at de ved noget om ideologier, og hvem der troede på hvad. De skal også vide lidt om atomkapløbet, og hvilken rolle Cuba spillede.

Elevopgaverne kan enten løses ved at søge på internettet eller ved at slå de forskellige ord, og begreber op i opslagsværker eller historiebøger. Det kan være en god idé at stille opslagsværker til rådighed, da forberedelse dermed kan træne eleverne i at benytte fagbøger.

Opgaven bør kunne løses på en lektion.

Hent tidslinie her

Hent intro til Den Kolde Krig her