20102017084955
Københavns Befæstning
  • Søg

Bagsværdfortet

I Bagsværd ligger et af de mere oversete anlæg på Københavns Befæstning. Bagsværdfortet blev bygget som led i forsvaret af København, men ligesom de fleste andre anlæg i befæstningen, kom det aldrig til at opleve kamp.

Fortet har de sidste mange år ligget slumrende hen, mens bevoksningen fra den tilstødende park langsomt har skjult bygningerne for omverdenen. Men nu er hemmeligheden kommet frem i lyset. Det tilgroede fort er blevet reddet fra trærødder og glemsel, og du har nu mulighed for at genopdage fortets volde med dets stormgitter og det ene observationstårn, der stadig spejder med ubudne gæster.

Læs mere om Bagsværdfortet på gladsaxe.dk/bagsvaerdfortet.