14122018174732
Københavns Befæstning
  • Søg

Undervisningstilbud på Befæstningen

Oplevelse før oplysning
På Københavns Befæstning får eleverne konkretiseret fortiden. Når de går på opdagelse i de mørke gange med lommelygter, når de forestiller sig livet som soldat i officersmessen, eller når de ser graffitien på fortets mure og diskuterer kulturarvsbevaring.

Omdrejningspunktet for undervisningen er, at eleverne kan ”røre ved historien”. De leder efter historiske spor, læser originale breve eller løber granatstafet - og får en fysisk fornemmelse af de historiske fakta. 

Københavns Befæstning skaber mulighed for at forankre din undervisning udendørs og i lokalområdet. Skoletjenesten tilbyder undervisningsforløb i en bred vifte af fag, der alle har bevægelse og fælles mål som omdrejningspunkt. Se mere i menuen til venstre.

Københavns Befæstning ligger tæt på din skole og på offentlig transport. Det giver mulighed for at bruge befæstningen i den daglige undervisning på mange måder uden større planlægning.

Flere af undervisningstilbudene har tilknyttede fælles mål, lærevejledninger og opgaver, I kan arbejde med hjemme i klassen.

Se alle Skoletjenestens tilbud her