Bevægelseskompagniet er et gratis undervisnings- og aktivitetstilbud, i Rødovre, Hvidovre og Københavns Kommune. Tilbuddet gælder for skoler, institutioner, og foreninger, der arbejder med børn og unge i de tre kommuner.
Et bevægelseskompagni består af lærere, pædagoger og andre voksne, der har været på kursus i at igangsætte aktiviteter for børn og unge. Efter endt kursus bliver du bevægelsesambassadør for din institution, skole, eller forening, så du kan inspirere dine kollegaer og samarbejdspartnere til at bruge befæstningens faciliteter og arealer i jeres daglige arbejde.
Har du været på kursus, får I stillet et udstyrsdepot gratis til rådighed, for jeres institution, skole, eller forening. Depotet indeholder materialer, der kan understøtte sjove aktiviteter på befæstningen, samt beskrivelser af de aktiviteter I er blevet uddannet i.
Vil du søge støtte til leg og bevægelse på Københavns Befæstning, kan du søge Bevægelsespuljen.